Flere piger i foreningsidrætten

Bliv klogere på det gode pigemiljø, og hvordan din forening kan få flere piger med. Her får du gode råd og inspiration til pigeindsatser.

I København deltager pigerne ikke i foreningsidrætten i ligeså høj grad som drengene. Der er også færre aktive piger i København sammenlignet med piger i resten af landet. Det er især fra 11-12 års alderen, at de store forskelle ses. Mange idrætsforeninger arbejder aktivt og dedikeret med at inkludere og sætte fokus på pigerne – og så lykkes det faktisk ofte at skabe gode pigemiljøer. Læs med nedenfor og bliv inspireret af andre foreningers erfaringer og gode råd. Har du brug for mere inspiration til at styrke arbejdet med pigerne i din klub, så kontakt DGI Storkøbenhavn.

Få tips til, hvordan din klub kan tiltrække pigerne og motivere dem til at blive. Det handler bl.a. om at træne både i grupper og samlet, at lade pigerne få medbestemmelse og lave sociale ting udenom træningen. Se hvordan Københavns Håndboldklub gør det!

Læs artiklerne om hvordan Vanløse Floorball og Street Society engagerer pigerne

Foreningskonference

Præsentation fra Foreningskonferencen for børn og unges idrætsdeltagelse om fastholdelse af piger

Kontakt

Karen Marie Keller Andersen

Projektleder Ungekultur & Inklusion. Flere piger & kvinder i forening DGI Storkøbenhavn