Foreningsudvikling
Udviklingsgreb - Foreningsudvikling
Med udviklingsgrebet - Foreningsudvikling - ønsker vi at understøtte, rådgive og implementere kapacitetsudviklende indsatser, som bidrager til at foreningerne opnår deres ønskede målsætninger, og vi får flere børn og unge til at blive en del af foreningslivet i Københavns Kommune.
Foruden de nedenstående foreningsudviklingsindsatser, så hjælper og understøtter projektgruppen foreningerne med at identificere udviklingsmuligheder, som gør at flere børn og unge under 18 år bliver en del af et foreningsfællesskab.
Til at understøtte foreningernes udvikling står der lokale idrætskonsulenter klar til give foreninger besøg. De lokale idrætskonsulenter er i tæt dialog med DGI og DIF, som bidrager med idrætsfaglig viden til udviklingen, og de lokale idrætskonsulenter med et stærkt lokalt kendskab samt rådgivning til at navigere i kommunens mange muligheder.
Foreningsudvikling - Indsatser
Fold alle ud
Københavnerhjulet
Med Københavnerhjulet hjælper vi idrætsforeningerne med at prioritere og igangsætte udviklingsprojekter, og opnår foreningens målsætninger.
Outputtet for foreningerne
- Overblik over foreningens organisering
- Tydelig og fælles prioritering af udviklingsindsatser
- Handleplan for eksekvering af udviklingsindsatsen
Processen med Københavnerhjulet er en 2-timers proces i foreningen, hvor foreningen sammen med en lokal konsulent fra '10.000 flere børn og unge' samt en idrætsspecifik konsulent fra DGI Storkøbenhavn.
Deltagerne til workshoppen er 3-5 beslutningstagere fra forening, fx en træner, årgangsansvarlig, ungdomsudvalgs- eller bestyrelsesmedlem.
Unge Trænere og Ledere
Fælles Trænerdag
Fælles Trænerdag er et koncept, som hjælper foreninger med at rekruttere nye ungtrænere til deres børnehold. Fælles Trænerdag er en 4-timers intern uddannelse i jeres forening, hvor vi hjælper jer med at strukturere et rekrutteringsforløb, og giver jeres unge en god start på trænergerningen. Fælles Trænerdag afvikles af DGI Storkøbenhavn, og ca. 9 ud af 10 deltager på kurset starter efterfølgende som ungtræner.
Outputtet for foreningerne:
- Flere unge trænere i jeres forening
- Struktureret plan for rekruttering af nye trænere
- Med ungtrænere på holdene bliver det lettere at være forældretræner
Unge frivillige ledere og unge udvalg
Foruden unge trænere, så hjælper vi jeres forening med at etablere et ungeudvalg, og finde foreningens kommende frivillige kræfter. Ungeudvalget bliver rådgivet og fuldt af en lokal idrætskonsulent, og bliver hjulpet i gang med en simple og overskuelig aktivitet. Indsatsen skal give de unge et større ejerskab over foreningens udvikling samt invitere dem tættere på beslutningsrummet for foreningen.
Outputtet for foreningerne:
- Flere frivillige hænder i jeres forening
- Unges inputs i forenings beslutninger
- Styrket fællesskab på tværs af foreningen
Inddragelse af frivillige forældre
Med en målsætning om at få 10.000 flere børn og unge ind i idrætsforeningerne i København, så medfølger en ambition om at understøtte de frivillige idrætsforeninger i rekrutteringen af flere frivillige.
Inddragelse af forældre
For at imødekomme det store behov for flere frivillige, så skal der udvikles en metode og koncept, som gør rekrutteringen og implementering let for idrætsforeningerne.
Metode bygger på tre faser:
- Forberedelse med foreningen og identificering af opgaverne
- Afvikling af forældremøde med oplæg om vigtigheden af forældreengagement
- Opfølgning og videre udvikling
Det skal være lettere at starte op som frivillig, og til- eller fravalget skal være på et belyst grundlag.
Styrket digitalisering i foreningerne
Understøtte foreningerne i deres digitale udvikling, så det bliver endnu lettere at drive forening samt skabe en mere overskuelig og brugervenlig oplevelse på foreningernes hjemmeside.
Idrætsforeningernes hjemmeside er først møde med foreningen for nye medlemmer, hvorfor det kan være afgørende for førstehåndsindtrykket med foreningen, at de møder en hjemmeside, som fungerer.
Digital hjælp og rådgivning
Hjemmesideservice kan være en uoverskuelig opgave, hvorfor der i 10.000 projektet bliver arbejdet med at udvikle en tjekliste, som kan hjælpe foreningerne med at identificere simple områder, hvor foreningen kan udvikle sig digitalt.
Ansatte i foreningerne
Flere foreninger begynder at få en størrelse, hvor behovet for at få en ansat udviklings- eller administrativ medarbejder kan blive nødvendigt. Det kan kræve at foreningen gentænker deres måde at drive forening på, så det ikke bliver en erstatning for foreningslivets frivillige styrker,
Idrætsforeningerne kan få hjælp til at agere arbejdsgiver som frivillige bestyrelse. Derudover kan der være behov for hjælp til at skabe en udvikling i organisationen, så det bliver muligt for jer at få en ansat.
Ved at igangsætte nye udviklingsinitiativer, så kan det også være aktuelt at få ansat en udviklingsmedarbejder, som skal arbejde målrettet med en prioriteret indsats. Det er indsatser som der findes værktøjer og erfaringer med, og som jeres forening også kan få hjælp til.

Kontakt
Kasper Simonsen
Idrætskonsulent
Kultur- og Fritidsforvaltningen