Attraktive idrætsmiljøer

Som en af de prioriterede indsatser for 10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne, ønsker vi i samarbejde med idrætsorganisationerne og Københavns foreninger at udvikle attraktive idræts- og bevægelsesmiljøer til de Københavnske borger under 18 år. Men hvad er et attraktivt idrætsmiljø?

Det siger forskningen

I 10.000 flere børn og unge i forening defineres det attraktive idrætsmiljø ud fra forskning lavet på Institut for Idræt og Ernæring af Glen Nielsen. Forskningen kan findes nederst på denne side.

Et attraktivt og motiverende idrætsmiljø kan beskrives som et miljø, hvor unge udøvere oplever glæde, engagement og lyst til at fortsætte i idrætten. Et motiverende miljø understøtter de tre grundlæggende psykologiske behov: kompetence, autonomi og samhørighed. Når unge føler sig dygtige (kompetente), har medbestemmelse (autonomi) og oplever fællesskab (samhørighed), øges deres indre motivation og sandsynligheden for, at de fortsætter i sporten.

Det siger foreningslederne

Det nysgerrige træningsmiljø

Naja fra BK Hellas beskriver et motiverende og nysgerrigt træningsmiljø som et sted, hvor træneren tager udgangspunkt i spillerne som mennesker – ikke kun som fodboldspillere.

Centrale pointer fra Naja:

• Nysgerrighed og dialog: Hun spørger spillerne, hvordan de har det, og hvordan deres ideelle fodboldliv ser ud. På den måde lærer hun dem at kende som personer og kan tilpasse træningen til deres virkelighed.
• Spillernes medindflydelse: Naja giver spillerne mulighed for at vælge, hvordan de vil træne – fx et U16-hold, der hellere ville løbe og hygge end spille seriøs kamptræning. Det viser respekt for deres motivation og ejerskab.
• Trænerens rolle: Hun ser sig ikke som den, der skal realisere sine egne ambitioner gennem spillerne, men som en, der hjælper dem med at opdage deres egne interesser og retning i livet.
• Fællesskab og tryghed: Hun arbejder aktivt for, at alle føler sig set og velkomne – især dem, der ikke selv søger kontakt. Hun vil skabe et miljø, hvor børn føler sig som en del af noget større.
• Relationer og respekt: Naja lægger vægt på at lære spillernes navne og udtale dem korrekt, da det viser respekt og skaber tillid.
• Samtale og refleksion: Hun lader spillerne tale sammen og reflektere i grupper, så træningen ikke bliver ensrettet og voksenstyret.

Samlet set:

Najas tilgang viser, at et motiverende idrætsmiljø bygger på nysgerrighed, relationer og medbestemmelse. Hun ser motivation som noget, der opstår i et menneskeligt fællesskab, hvor spillerne føler sig set, hørt og respekteret – og hvor deres stemme har betydning for, hvordan træningen formes.

Hvorfor gør vi, hvad vi gør?

Katja fra Copenhagen Budo Academy beskriver et motiverende og meningsfuldt træningsmiljø i karate, hvor forståelse, respekt og personlig udvikling er i centrum. Hun viser, hvordan læring bliver mest effektiv og motiverende, når børnene forstår hvorfor de gør noget – og når træningen kobles til deres egen verden.

Centrale pointer:

• Klare og billedlige instruktioner:
  Katja bruger konkrete og sjove billeder, som børnene kan relatere til (“forestil dig, at du vasker dig under armhulen”) for at gøre teknikker forståelige. Hun deler komplekse bevægelser op i dele, så børnene kan følge med.
• Visuel og kropslig læring:
  Hun inddrager børnene aktivt, fx ved at vise teknikker på sig selv sammen med et barn. På den måde kan de se og mærke, hvorfor øvelserne bruges – hvilket gør træningen relevant og engagerende.
• Forståelse frem for mekanik:
  Katja understreger, at børnene skal vide hvorfor de laver øvelserne – ellers virker det bare som “mærkelige bevægelser i luften”. Når de forstår formålet, fx at kunne parere et slag, får træningen mening og retning.
• Fælles værdier og refleksion:
  Hver træning afsluttes med karatens læresætninger – fem værdier, som børnene gentager og nogle gange diskuterer. De lærer fx “vær ikke voldelig i din optræden” og “vær stræbsom”. Dette ritual forankrer den overordnede mening med træningen hos børnene.
• Interaktion og refleksive spørgsmål:
  Katja stiller spørgsmål til børnene undervejs: “Hvorfor laver vi den her teknik?” eller “Hvad er vigtigt her?”. På den måde bliver de medtænkende og aktive i læringsprocessen, frem for blot at efterligne.

Samlet set:

Katja skaber et motiverende, pædagogisk og respektfuldt træningsmiljø, hvor forståelse, værdier og inddragelse står i centrum. Hun gør teknikker meningsfulde gennem billeder og dialog, og hun hjælper børnene med at forbinde karate med større livslæring – om disciplin, empati og respekt.

Feedback

Tai fra Fremad Valby beskriver et motiverende træningsmiljø som et sted, hvor læring, fejl og udvikling vægtes højere end resultater – og hvor positiv feedback og personlig relationskompetence er kernen i arbejdet.

Centrale pointer:

• Fejl som læring:
  Han understreger, at fejl skal have et positivt fortegn. Det er en del af læringsprocessen, ikke noget man skal skamme sig over. Denne tankegang skaber tryghed og udvikling – især fordi spillerne ved, at de træner for at blive gode på sigt, ikke nødvendigvis her og nu.
• Kulturændring i fodbolden:
  Tai påpeger, at fodboldmiljøet traditionelt har været præget af råb og negative reaktioner på fejl, men at dette ikke fører noget godt med sig. Et motiverende miljø kræver, at træneren skaber ro og respekt omkring fejl og udvikling.
• Tilpasning og pædagogisk variation:
  Han fremhæver, at tilgangen skal tilpasses den enkelte spiller og alder – men med fælles grundprincipper om respekt, dialog og udvikling. Der findes ikke én metode, der passer til alle.
• Trænerens personlighed:
  Tai siger, at 80 % af trænerrollen handler om personlighed – ikke bare faglighed. Det handler om at kunne “mærke” spillerne og behandle dem individuelt på den bedst mulige måde. Denne empatiske kompetence er ifølge ham afgørende.
• Langsigtet motivation:
  Målet er at få “så mange børn og unge til at spille så meget som muligt, så længe som muligt.” Glæden ved spillet er derfor det vigtigste succeskriterium – ikke resultater eller ranglister.

Samlet set:

Tai beskriver et motiverende træningsmiljø som et sted, hvor glæde, læring og menneskelig forståelse går hånd i hånd. Han viser, at motivation ikke skabes gennem pres, point og resultater, men gennem tryghed, fejlmodighed, positiv feedback og respekt for forskellighed.
Et godt træningsmiljø handler i sidste ende om at bevare lysten til at deltage – ikke bare til at vinde.