Samarbejde med skole og institutioner
Det kan være enormt uoverskueligt at etablere et nyt samarbejde mellem skole/institution og forening, hvis ikke der allerede er en relation mellem dem. Derfor kan det være en stor hjælp at involvere jeres lokale idrætskonsulenter til at formidle kontakten, og hjælpe det nye samarbejde op mellem skole/institution og forening.
I Københavns Kommune kan der søges om økonomisk tilskud til instruktørløn i samarbejde med skoler/KKFO'erne. Det kan gøres igennem samarbejdspuljen. Derudover kan samarbejdspuljen også finansiere Foreningsuger på skolerne, så børnene får mulighed for at prøve et nuanceret billedet af det lokale idrætsliv.
Jeres forening kan få hjælp til:
- Komme i kontakt med den ønskede skole
- Sparring på kvalificering af forløb
- Etablering af nye hold på skolen
- Foreningsuger
- Løfte sundhed og trivsel lokalt
Samarbejde med skole og institutioner
Fold alle ud
Etablering af nye foreningshold
Ved at etablere nye foreningshold ude på skolerne eller institutionerne, så begrænses barriererne for deltagelse, da transport fra skole ikke bliver en hindring. Børnene kan gå direkte fra skole eller institution til foreningsaktivitet, og dermed har børnene klaret både skole og fritidsaktivitet, når de bliver hentet.
Børnene får en god introduktion til en lokal idrætsforening i trygge rammer, og det tætte samarbejde mellem institution eller skole og lokal idrætsforening gør det muligt for flere børn at blive en del af et positivt fællesskab i fritiden.
Etablering af nyt hold
Med etablering af nye hold, så kan det blive nødvendigt at tilpasse aktiviteten til faciliteternes muligheder, da der ikke på alle skoler er store håndboldhaller tilgængeligt. Så vigtige opmærksomhedspunkter i etableringen er:
- Tæt samarbejde med institution eller skole
- Tilpas aktiviteten til faciliteterne
- Kommunikation
- Fælles ansættelser
Nye hold på skoler før kl. 17
På 10% af Københavns Kommunes folkeskoler starter idrætsforeninger deres aktiviteter allerede fra kl. 16. Resten har først adgang fra kl. 17. I tiden fra kl. 16-17 er der et enormt stort potentiale for at lave nogle stærke samarbejder mellem KKFO og forening, som kan give synergier, som kommer alle til gode.
Det giver et mere attraktivt fritidstilbud til KKFO og et tæt samarbejde med lokalområdets andre aktører samt afhjælper logistikudfordringer for forældre. For idrætsforeningerne giver det 33% mere 'Prime-time' tid til at lave foreningsaktiviteter for børn, som fx allerede går på skolen i forvejen. Det giver foreningerne en mulighed for at lave en god og sikker introduktion til foreningslivet for børnene.
Mere Foreningssvømning mellem kl. 14-16
Med et tættere samarbejde mellem KBH Svøm, Børne- og Ungeforvaltningen og svømmeforeninger opstår en mulighed for at udnytte nogle af de mindst attraktive svømmetider til at lave foreningssvømning for børn og unge. Lange ventelister kan imødekommes og en bedre udnyttelse af svømmehallerne - og dermed flere aktive børn og unge i svømmeforeningerne.
Denne indsats er et pilotprojekt på at etablere nogle samarbejder omkring Frankrigsgade Svømmehal og Sundby Bad. Erfaringerne fra pilotprojektet skal danne grundlag for en udbredelse.
0-6 års tilbud og institutionssamarbejde
En fordel ved samarbejdet med institutionerne er, at de har en enorm fleksibilitet og gerne transportere sig til faciliteter, hvor der er plads til aktiviteterne. forløb med institutioner fungerer rigtig godt om formiddagen, hvor tålmodigheden hos børnene er bedst.
Tag fat i jeres lokale idrætskonsulent og læg en plan for, hvordan I kommer i gang med institutionssamabejdet. Så får vi styr på kontakt til den rigtige institution, faciliteter, forløbslængde, forløbsafslutning og meget mere.
Foreningsuger
Med foreningsuger etableres et samarbejde mellem KKFO'en og lokale foreninger, hvor en udvalgt uge bliver lavet til en foreningsuge. I en foreningsuge er der aktiviteter for børnene, som går på KKFO'en, og en nuanceret og lokalt idrætsbillede bliver præsenteret for børnene, og de får mulighed for at prøve en bred pallette af idrætsaktiviteter.
Foreningsugen bliver afviklet hver dag fra kl. 14-16, og hver forening har én dag med aktivitet. Børnene kommer i to hold (Hold 1: 0.- og 1. klasse og Hold 2: 2.- og 3. klasse). I løbet af foreningsugen bliver tilbuddene kommunikeret ud til forældrene, så de også kan følge med i indholdet af foreningsugen.
Derudover kommer pædagogerne fra KKFO'en i kontakt med foreningerne, bliver inspireret og de kan guide børn ud til de lokale fritidstilbud.