Piger
Mange idrætsgrene er i København domineret af drenge, og med en målsætning om minimum 5.000 flere piger under 18 år i idrætsforeningerne i Københavns Kommune, så er ambitionen at flere idrætsforeninger sætter piger på dagsordenen.
Hvordan arbejder vi?
Vi ønsker at hjælpe idrætsforeninger med at uddanne flere kvindelige rollemodeller, som ønsker at være unge trænere og ledere i deres egne foreninger. Derudover ønsker vi at involvere unge piger i beslutningsprocesserne, så deres behov og ønsker bliver hørt, og skaber et ejerskab for målgruppen. Det skal sikre at aktiviteterne i foreningen stemmer overens med nogle af pigernes behov.
Vi hjælper og understøtter idrætsforeningerne med at lave nogle kontinuerlige samarbejde med skoler og institutioner, og viser pigerne et nuanceret billede af idrætten i København, så de har kendskab til mulighederne.
Vi vil sørge for at kommunikere gode erfaringer og metoder, som har en positiv effekt på pigernes foreningsdeltagelse. Det ønsker vi at gøre igennem webinarer, foreningskonferencer, foreningsbesøg samt nogle af kommunens online platforme.

Webinar - Flere piger i Foreningslivet
Kasper Simonsen
Idrætskonsulent
Kultur- og Fritidsforvaltningen